Vores boliger er på grund af øgede krav til tæthed og ændrede isoleringskrav, blevet så tætte, at den fugt vi som mennesker bidrager med ved tøjvask, madlavning mv. udgør et stigende problem, da de naturlige utætheder og sprækker som i ældre huse sørgede for, at luften jævnligt blev udskiftet, ikke mere er til stede.

 

Det betyder, at luftfugtigheden i mange boliger er alt for høj, specielt i vinterhalvåret, hvor vi ikke får luftet regelmæssigt ud.

Forhøjet luftfugtighed gennem længere perioder, kan give anledning til væsentlige indeklimaproblemer såsom dannelse af skimmel og svampeangreb, som både giver husets beboere helbredsmæssige problemer, og også giver skader på bygningen.

 

 

Kældre i ældre huse, inddrages i stigende grad som en del af boligen, hvor vi opholder os i længere perioder.

Vi skal huske på, at disse kældre da huset blev opført, var beregnet til opbevaring af brænde og tørring af tøj mv. og ikke indgik som en del af boligarealet.

Disse kældre er som oftest udført uden isolering og fugtspærre, og vil således ofte være opfugtede i en grad, der gør dem uegnede til længerevarende ophold.

 

Såfremt en kælder i et ældre hus skal indgå som en del af beboelsen, skal der som oftest fortages større renoveringstiltag, for at hindre grundfugt i at afgives til rummene, og derved skabe såvel heldbredsmæssige  som bygningsmæssige problemer.