Skimmelsvamp i boligen

Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb, da de deltager i nedbrydningen af organisk stof. Man kunne kalde dem ”naturens skraldemænd”. Der er tusinde forskellige arter af skimmelsvampe i naturen fx i jord og på plantedele.
Det hænder også, at skimmelsvampe ødelægger vores mad. I bygninger vokser skimmelsvampene synligt eller skjult på fugtige overflader.
Påvirker det indeklimaet og de personer, der opholder sig i en bygning med skimmelvækst?
Er det alvorligt? Skal der gøres noget ved det?
Det er nogle af de emner, som denne artikel omhandler.
 
Skimmelsvampe i bygninger
Sporer af skimmelsvampe findes i luften, i støv og i snavs. De spirer på næsten alle fugtige materialeoverflader og danner belægninger i hvide, grønne, blå og sorte farver. På det stadium, hvor de er synlige, er der dannet og spredt mange sporer og mikropartikler. Nogle skimmelsvampe kan lugte – ”kælderlugt”, ”sommerhuslugt” og udskille giftige stoffer – mycotoksiner – til luften. Skimmelsvampene etablerer sig først, når den relative luftfugtighed tæt ved en materialeoverflade er større end 75% RF. Dette svarer fx til en træfugtighed på 16% ved 20 0C.

De meste almindelige bygningsrelaterede skimmelsvampe er:

  • Alternaria på fugtigt træværk
  • Aspergillus på fugtigt træværk og puds
  • Cladosporium på fugtigt træværk
  • Penicillium  på fugtigt tapet, træværk og isolering
  • Stachybotrys på gennemvædede gipsplader og bag fugtig stuk
Hvad kan der ske, når mennesker udsættes for skimmelsvampe?

Lægerne er desværre stadig uenige om, hvorvidt skimmelvækst i en bolig kan skade helbredet. Det er offentligt fremhævet, at der blot skal gøres mere rent. Der er ingen tvivl om, at rengøring er et vigtigt element for et sundt indeklima. God rengøring vil reducere mængden af støv, som også indeholder sporer af skimmelsvampe. Ved almindelig rengøring kan man også fjerne lidt skimmelvækst i en vinduesramme eller på fugerne i badeværelset. Men fra talrige rådgivningsopgaver ved vi, at når der er udbredt vækst af skimmelsvampe på materialeoverflader i en bolig, kan det påvirke nogle menneskers helbred. Almindelig rengøring rækker ikke her.

Hvordan opdager man skimmelsvampe i bygningen?
Mange skimmelsvampe i vækst afgiver lugt, som kan sætte sig i tøj, møbler og i bygningens materialer. Lukkes døre, vinduer og ventilationskanaler i ca. 1 døgn, må der ikke opstå en ”kælder-” eller ”sommerhusagtig” lugt. Muglugt er tegn på, at der er aktivt voksende skimmelsvampe, eller i det mindste har været det indenfor det sidste halvår.

Skimmelvækst kan være synlig i tagrum, på loft og vægge i køkken og baderum, ved fodpaneler og bag møbler op ad kolde ydervægge. Men skimmelsvampe vokser ikke altid synligt på indvendige overflader. De kan brede sig i uventilerede tagrum, i vægge bag ved indvendig isolering eller under gulve. Her vil lugten være en god indikator samt de eventuelle symptomer, som brugere af bygningen har. Hvis man opdager fugten i tide, kan man undgå vækst af skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt at have styr på vedligeholdelsen af en ejendom og sørge for en hurtig og effektiv udtørring efter vandskader.
 
Tagrum
Træbaserede materialer anvendes til fast undertag og til gulv i loftsrum. Såvel plader som brædder, lægter og spær kan blive angrebet af skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt at holde et tagrum godt ventileret, så vil lidt skimmelvækst næppe påvirke beboelsen herunder i nævneværdig grad. Er tagrummet uventileret fx et fladt tag, kan der ske påvirkning af indeklimaet i rum herunder. Ved udnyttelse af tagrum i ældre ejendomme skal man være opmærksom på, at overfladerne er rene inden man indretter loftsbeboelse, og at der isoleres og tætnes på en måde, så der ikke dannes kondens. Tæt tag og inddækning er forudsætningen for at undgå svampeangreb generelt.
 
Forsatsvægge
I mange ældre huse og lejligheder er der gennem tiden foretaget en indvendig efterisolering af især massive ydermure. For mange år siden satte man aviser og pap på væggene. Dette blev siden hen erstattet af bløde træfiberplader, masoniteplader og senere spånplader direkte på mur eller på træskelet med isolering i mellem. I dag udføres efterisolering hyppigt på stållægter med fx 50mm isolering, med eller uden dampspærre og ét eller to lag gips. Der anvendes også polystyrenplader med gips beregnet til indvendig isolering. Ofte udføres isoleringen direkte på en pudset væg med gammelt tapet. Der foretages kun sjældent en indledende vurdering af tilstanden af den udvendige overflade – facaden - eller beregning af konsekvenserne ved at efterisolere. Temperaturen i en tegl- eller betonvæg bliver lav i den kolde tid af året, også på indersiden. Tilføres der fugt udefra eller indefra, vil væggen have vanskeligt ved at udtørre. Fugt indefra kan trænge gennem en dampbremse med en lav modstand mod fugtdiffussion eller tilføres gennem små sprækker og spalter. Kommer der fugt i mellem den oprindelige væg og isolering eller plade, vil der dannes vækst af skimmelsvampe fra gulv til loft, som kan påvirke indeklimaet alvorligt, selv hvis den indvendige vægflade er pæn.
 
Skimmelvækst i nybyggeri
En god forudsætning for sundt byggeri er naturligvis, at bygge tørt. Materialer, der transporteres til og oplagres på byggepladsen må ikke blive våde. Hvis det sker, skal de tørres effektivt og hurtigt. Byggefugt må ikke lukkes inde. På trods af viden om, at fugt giver anledning til skimmelvækst, sker det dog stadig, at nybyggeri afleveres med skjult skimmelvækst på materialer, der har været angrebet ved indbygning, eller indelukket byggefugt, som hurtigt giver anledning til vækst af skimmelsvampe fx bag skabe opsat mod fugtig væg i køkken og badeværelse.
 

Undersøgelse og renovering
Det er i reglen et job for professionelle, der kender til skimmelvækst i bygninger, at undersøge årsag til og omfang af fugt og skimmelsvampe. Efter en grundig undersøgelse kan renovering planlægges.